Vi er et lille familieejet firma, der lige siden starten har haft som hovedformål at opspore og håndplukke vin og andre økologiske landbrugsprodukter af højeste kvalitet og velsmag. Indtil videre primært fra Italien.
Vore samarbejdspartnere er ganske kompromisløse mht. at skabe helt unikke - dog stadig basale og enkle - fødevarer fyldt med smag og sunde indholdsstoffer. De fremmer endvidere oprigtigt produktionen af oprindelige råvarer og med en forarbejdning, der ikke er mere industriel, end hvad godt er. Ikke af nostalgiske grunde, men fordi det giver de bedste produkter.
Samtidig bidrager de til en øget mangfoldighed af fødevarer - en biodiversitet, som skal udfordre en tilstadighed mere og mere ensrettet fødevareindustri i Europa, der frarøver os ordentlige fødevarervarer i et ordentlig udvalg.
Økologien er en selvfølge - den bæredygtige tilgang er til gavn for både afgrøder, marker og jord, bonden og hans familie og medarbejdere - og ikke mindst os, som holder af god mad og drikke.
Har du brug for vin til gave eller til en fest? Så kig her
Gode grunde til at vælge økologi:
Vi gør selv alt, hvad vi kan for at medvirke til at økologien bliver mindre "langhåret" - at valget af økologi bliver taget på baggrund af ønsket om reel kvalitet og omtanke.
Økologisk Landsforening har lavet en rigtig god folder, der beskriver 10 gode grunde til at vælge økologi - det er sobert, ordentlig og velbegrundet. Læs den her!
![]()
Vi tager imod Dankort, når du handler direkte med os
Kig dig lidt rundt på siden og bliv inspireret - og måske fristet....