
Fasoli Gino er en lille familiedrevet vingård, der ligger ved San Zeno di Colognola ai Colli i øst-Valpolicella godt 20 km øst for Verona. Vingården har eksisteret siden 1925. Den drives nu af børdrene Amadio og Natalino Fasoli. Deres sønner - Mateo og Giordano deltager også. Navnet "Gino" stammer fra Amadio og Natalinos far, som hed Gino Fasoli.
Huset
er Italiens ældste økologiske vingård. Man startede i 1980 med
omlægningen til økologisk drift og i 1984 var alle vinmarker
økologiske. I 1990 modtog gården A.I.A.B.
certificeringen.
Familiens egne vinmarker udgør beskedne 14 hektar og ligger i både Vapolicella og i det nærliggende Soave. Markerne er inddelt i 7 forskellige jordstykker med vidt forskellige jordtyper, som i høj grad har været medbestemmende for, hvilke vinstokke, der er blevet plantet.
Nogle steder består jorden af ler, andre steder af sand og sten og atter andre steder af morænejord. Sammen med den brede og solirige Illasi-dal giver dette et helt ideelt mikro-klima til dyrkning af forskellige druesorter specielt tilpasset den enkelte jordtype.
Fremstillingen af vin hos Fasoli Gino er præget af
kompormisløs og kyndigt håndværk, hvor der er fokus på kvalitet og
respekt for omverdenen.
Markarbejdet udføres omhyggeligt med f.eks. gødskning med ko-gødning og grundig beskæring af vinrankerne, så udbyttet holdes så lavt som muligt - det giver mere koncentrerede druer. Skadedyr og sygdomme holdes væk med naturlige midler. Endelig håndplukkes alle druer, så de enkelte druer tages på det optimale tidspunkt.
Arbejdet i vinkælderen foretages med moderne teknologi under hensyn til kriterierne for økologiske produktion.
"Kissed by the grape"
Amadio og Natalino Fasoli deltog sidste år som én ud af 3 vingårde i en livsglad og skøn film om økologisk vinbrug. Download en trailer her - filmen kan også købes samme sted.